Maj måned i år bød igen på næsten ideelle trækforhold for bierne med lange perioder med tørvejr (nærmest tørke) og passende omend noget kølige temperaturer.
Så høsten blev for tredje år i træk over middel.
Honningen krystalliserede efter ganske få dage, så alt var sat på glas 5 dage efter høst. Det er højst usædvanligt, at det går så hurtigt. I øvrigt virkelig heldigt, fordi jeg fra dagen efter, at det sidste glas var tappet, skulle passe børnebørn i fire dage :-)!
Den hurtige udvikling betød, at det var svært at bedømme, hvor længe man kunne tillade sig/risikere at vente, før honningen skulle tappes. Og derfor blev min honning nok rørt lige i underkanten – i hvert fald blev den ikke helt så finkornet som ønsket.
Men smagen er fremragende – nuanceret og mild og med en konsistens som med det samme frigør smagen, når man får honningen i munden.
Samtidig er den behageligt smørbar, modsat den meget hårde honning i juni 24 (hvor smagen i øvrigt kunne være længe om at udvikle sig i munden).
Anden høst 30. juli
Netto indbæringen af honning stod næsten stille fra først i juni og helt til anden og sidste høst 30. juli.
Men jeg efterlader altid en hel del honning i staderne i første høst, så jeg ikke risikerer, at bierne sulter, hvis sommervejret og blomstringen for alvor driller.
Derfor blev der også en fornuftig høst i anden omgang.
Men der var usædvanligt mange af tavlerne, hvor honningen var mere eller mindre krystalliseret. Måske fordi det var tavler helt tilbage fra, hvor rapsen blomstrede? Ren rapshonning krystalliserer ofte i tavlerne, hvis den sidder for længe i staderne, inden den bliver høstet.
Og den første høst krystalliserede jo usædvanligt hurtigt ……
I hvert fald gør det slyngningen træls, fordi den slags tavler skaber ubalance i slyngen, så det tager uforholdsmæssigt længere tid at komme igennem høsten.
Honningen blev tilfredsstillende – tydeligt forskellig både i smag og konsistens fra den første høst. Flere nuancer end i forårets honning, men for eksempel ikke den klare duft af lindenektar som sidste høst i 2024. Vejret var elendigt, mens linden blomstrede :-)!
Ligesom i den første høst er strukturen ikke helt i top, forstået på den måde at krystallerne er forholdsvis synlige, når man smører honningen ud. Men de er trods alt stort set ikke mulige at mærke på tungen.
Så altså som sagt alt i alt tilfredsstillende.
Jeg satte honningen på køl (18-19 grader) straks efter, at den blev sat på glas. På den måde lykkedes det at få en ellers halvflydende honning til at sætte sig på få dage, så den er fint smørbar og kun langsomt flyder. Også et halvt år efter.
Glas, der ikke kom på køl, holdt sig faktisk flydende i et par måneder efter høst!