Året 2021 var et godt høstår i Vennepunktets biavl.
Og forsommerhonningen blev rigtig vellykket.
Men sommerhonningen, som blev høstet først i august drillede mig meget.
Den nægtede at krystallisere og dermed blive klar til at sætte på glas. Den blev bare mere og mere grynet uden at opnå den fasthed, som er nødvendig for at kunne bruge den f.eks. på et stykke brød.
Til sidst gav jeg op og gemte den hen over vinteren. Først på foråret “tøede” jeg den forsigtigt op ved at varme den op ved lige godt 40 grader i et særligt varmeskab. På den måde blev den i løbet af to dage nøjagtigt, som da den var nyslynget i august.
Denne gang lykkedes det at få den til at krystallisere bl.a. via en længere proces med at køle den af i køleskab tre-fire dage.
Desværre var slutresultatet ikke helt tilfredsstillende. Smagen var fin, præget af biernes træk på lind, som giver en meget karakteristisk aroma.
Men honningen var mere grynet, end jeg plejer at opnå (og acceptere).
Derfor solgte jeg honningen til stærkt nedsat pris.
Desværre blev jeg aldrig helt klar over, hvad der gjorde sommerhonningen så anderledes, end hvad jeg tidligere har været ude for!