Endnu et fint honningår med en næsten ligeså stor høst som sidste år.
Igen blev forsommerhonningen vellykket – spændende duft, fast uden at være hård og meget finkornet.
Perfekt til at smøre på brød.
Sommerhonningen, som blev høstet i starten af august, opførte sig ligeså besværligt som den sene høst sidste år.
Men denne gang havde jeg nogle bud på en anden håndtering af honningen – bl.a. afkøling lige efter tapning – som resulterede i en god, smørbar honning, som står fint i glasset, er finkornet og blød uden at flyde og med en dejlig duft, præget af biernes træk på vores mange lindetræer.
Selv efter 20 år som biavler er der mange ting at lære, også om behandlingen af honningen :-)!
