2023 blev et ret enestående år – nogle af de mere erfarne fra biavlerforeningen kalder året for en tyve-års begivenhed.
Rigtig mange af os høstede rekordmængder af honning.
Hele maj måned gav nærved perfekte forhold for bierne til at få samlet nektar. Stort set ingen/slet ingen regn hele måneden, men passende mængder vand i jorden til at blomstringen ikke blev påvirket.
Så allerede høsten først i juni var meget tilfredsstillende.
Juni blev en rigtig tørkemåned – og normalt ville det have betydet, at biernes træk efter nektar gik i stå. Men af ikke helt gennemskuelige grunde blev der ved med at komme honning i kasserne.
Selv da regnen satte ind for alvor i juli, var der stadig fine perioder med tørvejr, hvor bierne kunne bære lidt ind.
Så min høst nummer to i starten af august blev endnu større end den første i starten af juni.
Heldigvis er begge honninger blevet vellykkede i år:
Forsommerhonningen er lys og ret blød, nærmest sej i konsistensen, med masser af smag.
Sommerhonningen er noget mørkere og en markant anderledes smag end forsommerhonningen.
Og så er konsistensen den mest vellykkede, jeg kan huske: Meget let smørbar, samtidig med at den holder “faconen” – dvs. at “hullet” fra smørekniven bliver stående, uden at honningen flyder sammen.
For mig er det et ekstra kvalitetstegn, at honningen “trækker tråde”, når man tager af den – næsten som blød karamel. Det gør den kun, når den er meget finkornet og blød samtidig.