Bierne laver deres honning af den nektar, de samler ind fra blomsterne.
Nektaren indeholder helt op til 80 % vand. For at den færdige honning kan holde sig gennem vinteren som forråd (det er jo det egentlige formål med honningen!), inddamper bierne nektaren til under 18 % vandindhold.
I tavlerne i stadet er honningen flydende. Sejt flydende, så den kan sidde på plads i de lodrette tavler uden at løbe ud.
Når vi slynger honningen ud af tavlerne (se under Honninghøst), er den altid flydende, som på billedet her:
Lige efter høsten sælger jeg i begrænset omfang af den nyslyngede, flydende honning
Den skal bruges forholdsvis hurtigt, fordi den nærmest altid vil begynde at krystallisere efter et stykke tid.
Nogle gange, især med honningen høstet i juni, allerede efter to til tre uger. Ja sommetider efter ganske få dage. Det var f.eks. tilfældet i juni 2025.
Andre gange, især med honningen høstet i starten af august, kan den holde sig flydende i langt over en måned, somme tider meget mere.
Den krystalliserede honning kender du fra butikkernes traditionelle danske honning: En cremet, smørbar honning som er velegnet til at bruge på brød.
At den er cremet skyldes biavlerens indsats.
Når honningen efter slyngning begynder at krystallisere, rører biavleren den nemlig igennem et antal gange, inden den sættes på glas.
Så ser den sådan ud:
Få dage efter ser den sådan ud:
Men når du køber en flydende honning og ikke får den brugt “i tide”, vil den krystallisere i glasset og under den proces danne grove krystaller, som kan ses – og føles på tungen.
Så kan den komme til at se sådan ud:
Hvis det ikke lige er sagen, kan honningen gøres flydende igen ved forsigtig opvarmning.
Helst ikke over 40 graders varme – derfra ødelægges mange af honningens enzymer.
Med lidt forsigtighed kan det gøres i mikroovnen. Og med en god portion tålmodighed kan honningen smeltes i et vandbad.