Honningen slynges

Efter høsten i bigården skal tavlerne skrælles for voksforseglingen, slynges, sies og tappes på store lagerspande:

Der er meget udstyr i brug ved slyngningen. Og det skal være grundigt rengjort før brug, så honningen ikke optager lugt og smag fra udstyret.
Mange af tavlerne har bierne lukket med et lag voks, som skal skrælles af, før man kan slynge honningen ud.
Tavlerne sættes 6 stk. ad gangen ned i slyngen i forgrunden. Med høj fart slynges honningen ud af tavlerne – først lidt af den ene side, så vendes tavlerne og det meste af den anden side slynges ud osv., til tavlerne er tomme for honning.
6 slyngeklare tavler på plads
Honningen skal sies for voks- og pollenrester. Første trin er en almindelig køkkensi.
Finsien er andet og sidste trin. Her i form af en kegleformet pose af tætvævet nylon, som holder de fleste af de finere vokspartikler tilbage. Herefter er honningen klar til at sættes på lager i de store spande. De lukkes med et tætsluttende låg – honning optager let både fugt og lugt fra omgivelserne.
Spandene med den flydende honning sættes i “køleskab” – en kasse af tykke flamingobats op ad en støttemur i Vennepunktets store fællesskur. Her kan honningen holdes på ca. 14 grader selv i den varmeste sommer. En næsten ideel temperatur for krystalliseringsprocessen i honningen.
Sidste trin inden lagringen er “aftrækket”: De sidste urenheder i form af helt små vokspartikler stiger op til overfladen i løbet af nogle timer og kan trækkes af ved at lægge strimler af madpapir på overfladen og forsigtigt trække dem af. Luftbobler og vokssmuld følger med. Sammen med en del honning, som sagtens kan bruges derhjemme.