Honninghøsten

Sådan kan honninghøsten foregå:

Et helt magasin fyldt med høstklare tavler er lempet ned fra toppen af stadet bagved. Der er stadig en del bier på tavlerne, kan man se. Hans, min tidligere makker og nabo, står i baggrunden, iført slør og handsker 😉 .
Et af træstaderne – de sidste bier fra de høstede tavler fejes ned i kassen forneden til højre, hvor de kan kravle tilbage i stadet. Magasinet på pladen i græsset bagtil er til de tavler, der er helt tømt for bier.
Høster man tidligt om morgenen, som vi gør, er det som regel en meget fredsommelig omgang at høste honningen. Det er sjældent, at bidragtens slør er i brug. Bierne søger ned i kassen, hvor de bliver fejet ned fra tavlen, og flyver sjældent op.
Så få bier kan der nogle gange være tilbage på tavlerne, når den såkaldte bitømmer (pladen i bunden af magasinet her) har fungeret perfekt. Som regel er der væsentligt flere bier at feje ned!
Når tavlerne er tømt for bier, sættes de i transportkassen, så de kan køres ned til slyngerummet.
Det første transportmagasin er fuldt …..

Honningen er jo ment som bifamiliens foderlager for den kommende vinter.
Når biavleren nu henter stort set hele lageret, er det vigtigt, at vi allerede samme dag, som den sidste honning hentes sidst i juli, sørger for at fodre bierne.
Hos mig (og hos de fleste andre biavlere) sker det ved, at jeg hælder en opløsning af sukker i en beholder, som sættes bag i stadet som på billedet herunder eller ovenpå stadet (gælder vores opstablingskasser).
Bierne henter sukkeropløsningen som om det var nektar fra blomster. De inddamper opløsningen og sætter den ind i tavlernes celler og lægger til sidst vokslåg på – sukkertavlen er faktisk ikke til at skelne fra en honningtavle!
Og så vidt man har kunnet registrere, klarer bierne sig lige så godt på sukkeret som på deres egen honning (eller er det biavlerens ønsketænkning 🙂 ??).

Den bagerste del af et trugstade lige efter at den sidste honning er blevet fjernet. Bierne skal indrette sig på langt mindre plads end før, og det tager et stykke tid, før de har fundet plads på de tavler, der er tilbage. Den hvide beholder er faktisk en foderbeholder; så man skal være lidt forsigtig, når det første foder i form af 3-4 liter sukkeropløsning hældes ned i beholderen!