April og godt hen i maj måned var præget af den lange kuldeperiode i februar-april, så blomstringen i de store trækkilder kom relativt sent i år.
Men trods den sene blomstring og det ret kølige vejr gennem det meste af maj, var der fine trækforhold for bierne med gennemgående stille vejr og meget lidt regn.
Første høstdag 26. maj
På den måde blev det til en ret fin høst lige i starten af juni.
Lidt usædvanligt for den første høst var honningen meget længe om at vise tegn på at krystallisere, så den kunne sættes på glas og blive til en fast honning.
Så det endte med, at jeg for første gang i min tid som biavler prøvede at pode honningen. Man tager, i mit tilfælde, et enkelt glas af en god, meget finkornet honning, pisker den igennem, til den er let flydende, og blander den i nogle kilo af den nye honning. De mange, mange fine krystaller fra udgangsglasset fungerer nu som kernerne i krystallerne i blandingen og sætter på den måde hurtigt gang i den krystallisering, man stræber efter.
Efter et par dage er blandingen klar til at blande op i den store portion honning, hvorefter det gælder om at røre jævnligt, her to-tre gange om dagen, indtil podningen har fået den store blanding til at krystallisere tilstrækkeligt til, at den kan sættes på glas.
Det har resulteret i en virkeligt finkornet honning, som er fast uden at være for hård, så den bliver “stående” i glasset, når man tager af den, men også er ret hurtig til at frigøre smagsstofferne, når man får den i munden.
Så man får glæde af rigtig mange af de smagsnuancer, som de vidt forskellige trækkilder bidrager med.
Anden høstdag 26. juli
Efter en lille tilvækst i bistadernes beholdning lige efter første høst, kom der en lang pause stort set uden netto-indbæring. Og midt i juli var det slut – herfra spiste bierne mere, end de bar ind. Så der skulle høstes hurtigst muligt.
Selvom der netto ikke kommer ekstra honning ind i bistaderne, sker der altid en større udskiftning: Der bliver brugt af den “gamle” honning, og den bliver erstattet af nyt fra juni og juli måneds flora.
I år kan man for eksempel tydeligt smage på honningen, at der var rigtig fine trækforhold i den tid, linden blomstrede. Det bidrager med tydelige noter af mynte, som klæder honningen rigtig godt.
Heldigvis valgte jeg endnu en gang at pode honningen. Heldigt fordi det viste sig, at juli-høsten var/er virkeligt længe om at krystallisere af sig selv. I skrivende stund, sidst i august, er der ingen tegn på krystallisering i de glas med flydende honning, jeg tappede indenfor de første dage efter høsten.
Denne gang gik jeg mere systematisk tilværks med forholdsvis store mængder podehonning, lavet på to glas af den fine forsommerhonning.
Det gjorde, at al honningen var sat på glas indenfor ti dage efter høst.
Og det blev ovenikøbet til en honning af en kvalitet, jeg ikke før har opnået:
Fuldstændig glat at mærke på tungen, frigiver smagen øjeblikkeligt, en meget kraftig, men også meget nuanceret smag og tilstrækkeligt fast til, at den bliver stående i glasset et stykke tid efter, at man har taget af den (vigtigt hvis man som jeg holder af et tykt lag honning på brødet 🙂 !). Når man tager af honningen, er den næsten gennemsigtig og ganske fint trådtrækkende, som er den kvalitet, jeg altid har sigtet mod.
Spændende om det kan lade sig gøre at opnå noget lignende næste år!
Podningen var i hvert fald en succes rent arbejdsmæssigt. Ventetiderne de foregående år, hvor krystalliseringen af og til trak meget længe ud, kunne godt være noget belastende. Og modsat kunne særligt hurtig krystallisering godt overraske, så resultatet ikke blev helt tilfredsstillende. Somme tider (heldigvis sjældent!) direkte utilfredsstillende …….