Bier er vel egentlig ikke husdyr. Den måde, de lever på i et bistade, svarer i princippet nøje til den måde, en vildtlevende bifamilie lever på.
Biavleren opgave er at sikre bifamilierne de bedst mulige betingelser:
1) Et solidt, velisoleret og rummeligt bistade, som kan udvides efter behov.
2) Styre bifamiliens formering i den forstand at biavleren sørger for at lave nye familier hvert år, så den ikke er afhængig af sværmning for at dele sig/formere sig. Her kan biavleren også have stor indflydelse på bifamiliernes egenskaber ved at sørge for at indføre dronninger med gode gener.
3) Sørge for rigeligt med foder til vinteren og om nødvendigt gribe ind med ekstra foder i det tidlige forår.
4) Især i det tidlige forår kan biavleren hjælpe små bifamilier til at overleve ved at lægge dem sammen med andre bifamilier.
5) Nåja, så er der lige varroamiden. Miden som siden 70’erne har bredt sig til stort set alle verdens honningbifamilier. Uden en biavler til at bekæmpe miden dør bifamilien før eller siden (der findes af samme grund stort set ingen vildtlevende honningbier i verden længere!).
Heldigvis har man udviklet metoder, som ikke kræver brug af giftstoffer, og som er effektive nok til, at bifamilierne kan leve med de mider, der altid findes i stadet. Men det kræver samvittighedsfulde og vel uddannede biavlere for at det lykkes.
Men resten skal bierne nok klare selv!
