Jeg har næsten altid honning til salg. Men for eksempel i årene 15 til 17 var høstudbyttet væsentligt under, hvad jeg har været vant til. Så dér har jeg måttet melde udsolgt allerede sidst på vinteren eller i det tidlige forår.
Trods tørken i 18 og den våde og kolde sommer i 19 har høsten begge år været oppe på et mere “normalt” niveau.
Efter et alvorligt dyk i 2020 har der været temmelig høje udbytter i alle årene til og med 2026.
Langt det meste af min honning sætter jeg på plastbægre med 450 gram.
Måske ikke den smukkeste emballage, men praktisk i brug.
Og indholdet er i særklasse, synes jeg selv ;-)!
Jeg slynger altid to gange om året; første gang omkring 1. juni og anden gang omkring 1. august.
De to slyngninger giver altid forskellige honninger. Den tidlige er som regel lys og ret fast. Den sene er som regel noget mørkere og næsten altid forholdsvis eller endog meget lind.
Du er meget velkommen til at få en smagsprøve, hvis du kommer forbi for en handel.
På bægrene sætter jeg en lille etiket med høstdato og en kort beskrivelse af, hvad bierne har hentet nektar fra.
Hvordan kan jeg vide, hvor bierne har hentet nektaren?
Jo, egentlig simpelt nok: Honningbier går især efter blomster, der forekommer i store mængder. Og jeg ved, hvilke planter/buske/træer i omegnen der blomstrer op til det tidspunkt, jeg høster honningen.
Så når jeg opregner de store trækkilder i nabolaget som f.eks. mælkebøtte, hvidtjørn og kløver, kan jeg være sikker på, at en stor del af min honning stammer fra deres nektar.
Faktisk fik jeg et par år i træk analyseret to af mine honninger, og analysen bekræftede dengang mit bud på biernes hoved-trækkilder.
Siden er jeg blevet lidt mere forsigtig med at byde ind på hoved-trækkilder, efter at jeg for et par år siden fik en analyse tilbage, som angav et stort træk på hortensia! Det ville jeg jo aldrig have gættet selv.
Men min beskrivelse på etiketten er nu ikke helt ved siden af …….
Kontakt mig pr. mail eller telefon og få en aftale. Du finder frem til mig ved at se på siden Biavleren.